Vi er en gruppe p-dialysesygeplejersker fra forskellige nyreambulatorier i Danmark. Vi arbejder hver dag med information og undervisning af patienter, der skal starte peritonealdialysebehandling, også kaldet p-dialyse.
Vi har samlet informationer og viden om peritonealdialyse på denne hjemmeside. Informationerne bygger både på patienters egne og
p-dialysesygeplejerskers viden og erfaringer.
Vores mål med hjemmesiden er, at viderebringe informationer om p-dialyse på en måde, der supplerer hospitalernes eget informationsmateriale.

Vores ønske er, at hjemmesiden bliver endnu en hjælp til at træffe de rigtige valg i forhold til dialyse.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til dit
p-dialyseambulatorium.