Der findes overordnet 3 forskellige former for p-dialysevæsker, og de er hver især velegnede til forskellige situationer.  

Sukkerholdige dialysevæsker   

Fremstilles i poser med to kamre, der altid skal blandes før dialysevæsken fyldes ind i bughulen. Væskerne fremstilles med forskelligt sukkerindhold. Jo højere sukkerindhold, jo større væsketræk. En del af sukkeret vandrer gradvist fra bughulen over i blodbanen, og det er derfor, væsketrækket er størst i starten. Efter nogle timers forløb kan væsketrækket ophøre eller endda blive negativt. Det vil sige, at væsken fra bughulen vandrer tilbage til blodbanen gennem bughinden eller gennem lymfekarrene. Sukkerholdige væsker er derfor mest velegnet til korte skift. Det vil sige natskift på natmaskinen (APD) eller dagskift, hvis man anvender CAPD.  

Icodextrin (Extraneal)  

Fremstilles af stivelse fra planter og består derfor af så store sukkerstoffer, at de ikke optages nævneværdigt i blodbanen. Der opretholdes derfor en høj koncentration af Icodextrin i bughulen, hvilket resulterer i et mindre kraftigt væsketræk, der til gengæld holder længere. Extraneal er derfor mest velegnet til lange skift. Det vil sige natskiftet for CAPD patienter og dagskiftet for APD patienter.  

Nutrineal  

Består af aminosyrer, der er de små byggesten, kroppen anvender til at danne protein og dermed til at opbygge muskler mv. Ved at anvende Nutrineal kan man således give et vigtigt ernæringstilskud.   

Referencer  

J. V. Povlsen: ”Peritonealdialyse” Eidemak I, Bro S (Red). Dialyse, 2. Udgave. FADL’s Forlag 2005.  

P. Ivarsen, J. V. Povlsen. "Peritonealdialyse." Månedskr prakt Lægegern. December 2005: 1489-1495.  

J. V. Povlsen: ”Dialysebehandling i Danmark” Medicinsk Teknologi 2005, 4: November: 12-14